<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1628544224115940&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Sådan opbygger du et godt B2B-blogindlæg

Blog disposition.jpg

Som medarbejder eller chef i en virksomhed går du rundt med en stor viden om din virksomhed, om dine produkter og om dine kunder, og den viden kan omsættes til indhold, som kommer både kunderne og dig selv til gode.

Bloggen er en god og populær genre, som giver plads til, at selv svære pointer eller vilkår kan forklares, så alle kan forstå det. Det skaber værdi for læseren, der får information og bliver klogere. Og samtidig skaber det en stor værdi for dig, når du formidler en viden, som kunden får noget ud af. Den viden er måske helt banal for dig, men for kunden kan det være helt ny information, og dermed markerer du dig som ekspert på området.

Et blogindlæg skal skrives og opbygges rigtigt for at være effektivt, og det kræver lidt øvelse, men er bestemt ikke umuligt. Vi har skrevet lidt om, hvordan du griber det an.

Find en skarp vinkel

Inden du sætter dig til keyboardet - klar til at gøre enhver læser klogere - skal du lige træde et skridt tilbage og overveje, hvad det er, du gerne vil fortælle. Mange går i gang med at skrive et indlæg uden at have tænkt ret meget mere end, at de vil skrive ’noget om sæbe’, hvis de for eksempel producerer sæber til håndvask.

Men ’noget om sæbe’ er ikke særlig specifikt, og derfor kan det være svært at få skrevet et godt indlæg om emnet, uden at det bliver for overfladisk eller mangler en rød tråd. Kan du til gengæld formulere en enkelt sætning, hvor du udtrykker din pointe helt simpelt, har du taget et fint første skridt mod det gode blogindlæg.

Sætningen kan måske være ’jeg vil fortælle, at sæbe med Svanemærket skåner miljøet og stadig vasker hænderne rene,’ eller ’jeg vil sige, at gode rutiner omkring håndvask minimerer influenzarisikoen i store kontorlandskaber.’

Når du har den klar, kan du have sætningen for øje i skriveprocessen og lidt nemmere sørge for, at du ikke løber ud af en tangent og hægter læseren af, når den røde tråd afbrydes af uvedkommende information, som du lige kom i tanke om.

Husk, at din fortællesætning er dynamisk. Hvis du i din skriveproces finder ud af, at den påstand, du tog udgangspunkt i, alligevel ikke dækker lige præcis den pointe, du gerne vil ud med, ændrer du blot din fortællesætning, så den flugter med dit budskab.

Det kræver, at du går din tekst igennem med din nye vinkel in mente og sikrer dig, at du holder dig på sporet, så det er soleklart for læseren, hvad dit budskab er.

Vælg det rette sprog

Et andet vigtigt spørgsmål at afklare forud for skrivningen er, hvem teksten er rettet til, fordi det bestemmer både, hvad du skal huske at få med i teksten, og hvilket sprog du skal vælge at formidle i.

Skriver man et indlæg til professorer, kan man nok tale om hydrofile egenskaber, mens det til den almindelige forbruger giver mere mening at fortælle, at noget slet og ret er vandopløseligt.

Ud med indforstået snak og ind med helt almindelige ord - med mindre, der er en specifik grund til at fastholde fremmedordene.

Justér niveauet for viden

Ligesom sproget er det vigtigt at huske på modtageren, når du vælger, hvad du skal have med i indlægget. Nogle læsere ved meget om sæbeproduktion eller sæbers anvendelse, mens det for andre kan være ganske nyt, at der overhovedet findes sæbe med Svanemærket.

Det vigtige er, at du har en idé om, hvad din læser ved og ikke ved. Fylder du for meget basal information ind i indlægget, risikerer du at tale ned til læseren, som vil klikke væk fra indlægget, fordi det virker uinteressant enkelt. Men holder du abstraktionsniveauet for højt og undlader forklaringer, hvor læseren har brug for dem, falder de fra, fordi det ikke er givende at læse noget, der er alt for svært.

Balancen er svær at finde, og her er det for eksempel rart at kunne skele til en persona , så du har et nogenlunde begreb om, hvordan du forholder dig til dem. Et godt billede af modtageren hjælper dig også med at se, hvad der skal med i indlægget, og hvad du ikke skal skrive.

Prioritér pointerne

Næste skridt er at lave en disposition, en oversigt over de pointer, du gerne vil have frem i indlægget, og især en afvejning af, hvad der er relevant, og hvad der ikke er. Giver det mening at fortælle enhver anvendelsesmulighed af din håndsæbe? Næppe. Men måske giver det mening at skrive et par indlysende eksempler og så påpege overraskende brug, som vil være interessant for læseren at få med.

Nogle af pointerne er ganske vigtige at få med, mens andre mere er et ekstra krydderi. Og visse pointer vil være mere grundlæggende, hvor andre kræver en vis viden for at forstå. Her gælder det om at præsentere det mest grundlæggende først og vente med de mere komplekse oplysninger.

Et godt råd er at skelne mellem ’need to know’ og ’nice to know’ - altså den viden, som er vigtig at få med, og den, som bare kunne være fin at tilføje, hvis det lader sig gøre.

Skab et skelet

Dispositionen kan du bygge op som et skelet af enkeltsætninger, der fortæller dine klare pointer. Du kan jonglere med dem og finde den bedste rækkefølge, som lettest fører læseren fra én trædesten af oplysninger til den næste.

Når rækkefølgen for de enkelte pointer ligger klar, kan du folde sætningerne ud til hele afsnit. Det betyder i praksis, at du går fra at stå med sætningen ’Temperaturen bestemmer ikke, hvor rene dine hænder bliver,’ til at forklare, at vand, der er så varmt, at det dræber bakterier, slet ikke kan bruges til menneskehænder, og at håndvask med koldt vand derfor kan være lige så effektivt som håndvask med varmt vand.

Til sidst har du et indlæg, som dækker hele din disposition og kommer rundt om dine pointer fra de oprindelige sætninger i skelettet, og nu er du klar til at overveje mellemrubrikker. Det er små overskrifter undervejs i indlægget, der forklarer indholdet af de næste par afsnit, som hænger sammen.

Det handler altså om at se på dine afsnit og finde ud af, hvilke af dem der emnemæssigt hænger samme og kan samles med en kort og effektiv mellemrubrik. Kan du ikke finde på noget godt, kan du eventuelt skele til dine oprindelige sætninger og se, om en af dem kan bruges. Men husk, det skal samle og dække flere afsnit og gælder om at ramme de samlede afsnit godt ind.

Afrunding af indlægget

Til slut runder du indlægget af, og det er her i sidste afsnit, du opsummerer dine pointer og sørger for, at der ikke er nogen løse ender. Det er også i afrundingen, du fortæller læserne, hvor de kan finde mere information.

Det bedste er, hvis du både til sidst og undervejs i indlægget linker til information både på dit eget website og til andre online-ressourcer. Og nu kender du indlægget så godt, at du kan skrive en indledning, der slår tonen an og fortæller læseren, hvad han eller hun kan forvente at få i løbet af indlægget.

Nu mangler du kun at finde på en god og sigende overskrift, som kan invitere læseren indenfor. Her giver det mening at være lidt sprogligt kreativ, men uden hverken at skabe clickbait eller afvige fra den generelle tone i indlægget. Overskriften skal lyde som sproget i hele indlægget, og det er vigtigt at huske, at overskriften er blikfanget, der på et øjeblik skal gøre læseren nysgerrig.

Download din guide til succes med HubSpot