5 tips til at skrive en metabeskrivelse, der trækker trafik til dit website

8. juni 2018

Metabeskrivelse-614718-edited

Af Lea Thybo om SEO

Du har sikkert fået at vide, at det er vigtigt at skrive en god metabeskrivelse til dit indhold – men hvad betyder det helt præcist?

Metabeskrivelsen, eller meta description på engelsk, er det lille ekstrakt, der vises sammen med din titel i søgeresultater eller i forhåndsvisning af dit website. Denne tekst har ingen direkte indvirkning på din rangering i søgemaskinerne, men den er afgørende for, om folk rent faktisk klikker på dit link, når det dukker op i søgeresultater. Det er derfor vigtigt, at din metabeskrivelse er godt gennemtænkt og velformuleret.

Hvis du ikke skriver en metabeskrivelse, vil søgemaskinerne selv tage noget tekst fra din side og vise det i søgeresultatet. Det er sjældent hensigtsmæssigt, for det er ikke sikkert, at det stykke tekst siger ret meget om, hvad det er, din side handler om. Derfor, så gør dig selv den tjeneste at skrive den.

For at skrive en god metabeskrivelse skal du huske følgende:

  • Brug søgeord naturligt
  • Hold den under 150 tegn
  • Inkludér en call to action
  • Svar på spørgsmål
  • Vær unik

Og hvad betyder det så? Godt, du spørger. Vi har nemlig lavet en uddybning, som du får nedenfor: 

1. Naturlig brug af søgeord

Hvorfor skal du tænke på søgeord, når metabeskrivelsen ikke har nogen direkte indvirkning på din synlighed i søgemaskinerne? Det skal du, fordi selvom ordene i metabeskrivelsen ikke har nogen direkte påvirkning på, om dit website vises i søgeresultatet, er det vigtigt, at den person, der foretager en søgning, ser, at du har skrevet noget om det emne, han eller hun søger. Hvis de ser en naturlig brug af søgeordet i metabeskrivelsen, vil det indikere, at du bestemt er relevant for, hvad denne person søger.

2. Hold den under 150 tegn

Dette er ganske enkelt fordi, at det er det maksimale antal tegn, som Google viser i søgeresultaterne. Hvis du har skrevet en engagerende og beskrivende metabeskrivelse, der er for lang, risikerer du at miste hovedpointen. Det skyldes, at Google skærer resten af teksten væk, når du har nået dit maksimum. Konsekvensen er, at det ikke vil være synligt ved første øjekast, om din side er relevant for den søgning, der er gjort, så ingen klikker på den.

3. Inkludér en opfordring til handling

Du tror måske, at det er overflødigt at fortælle folk, at du vil have dem til at klikke på dit link, men nogle gange skal folk have det ind med en teske. Det betyder ikke, at du skal skrive ”Klik her”, men afhængigt af, hvad siden indeholder, kan du fortælle, hvorfor de burde tage et kig på den.

Hvis det er et blogindlæg, kan du skrive ”Læs vores bedste tips til inbound marketing her”. Pointen er altså, at teksten skal indeholde et verbum, så det fungerer som et call-to-action.

4) Formulér dig, som om du besvarer et spørgsmål

Prøv at tænk tilbage på sidste gang, du søgte på Google. Var der et bestemt spørgsmål, du søgte svar på? Det var der garanteret. Hvis du formulerer dig som om du besvarer et spørgsmål, så taler du ind i lige netop det mind set, som de søgende sidder i. Giv derfor en del af svaret på spørgsmålet, og gør det klart, at den søgende kan få et dybere svar på spørgsmålet ved at klikke sig ind på din side. Se et eksempel på det her:

Skærmbillede 2018-03-04 kl. 14.18.12


5) Vær unik

Det er ikke kun dit website, der vises i søgeresultaterne, så hvordan skiller du dig ud fra alternativerne? En måde at udskille sig fra mængden er ved at være det bedste resultat. Men at klatre til tops i Google er ikke gjort på en dag, så tjek i mellemtiden tekster ud, der adskiller sig i deres metabeskrivelsen. Hvad fungerer for dem?
Måske kan humor være et virkemiddel? Hiv fat i nogle, der har erfaring med indholdsproduktion og få hjælp til at skrive gode metabeskrivelser, der resulterer i flere klik!

 SEO-tjekliste