Katalysator bliver til Avidly – Nordens største inbound-bureau

21. marts 2018

We are Avidly - Medarbejdere-1

Af Brian Stræde om Vores verden

De seneste måneder har vi lagt planer og prøvet at holde på en hemmelighed. Det har været svært, for vi har glædet os rigtig meget til at afsløre den. Og nu er det endelig tid!

Vi fusionerer med et svensk og et norsk bureau, som vi har samarbejdet med over det seneste års tid.

Og hvorfor så det? Ganske enkelt, fordi vi tror på, at det kan løfte alle tre bureauer til et højere niveau, og fordi vi – for nu at sige det lige ud – har ambitioner om at blive verdens bedste inbound-bureau. Og det tror vi på, at vi kan opnå i fælles flok.

Vi har i dag sendt denne pressemeddelelse ud om fusionen:

LinkedIn-banner-1

Katalysator bliver en del af Nordens største inbound-bureau efter fusion med svensk og norsk bureau 

Katalysator fusionerer med et norsk og et svensk bureau under det fælles navn Avidly. Med fusionen bliver Avidly Nordens største inbound-bureau, og første markante tiltag i det nye navn bliver at åbne kontor i København.

”For to år siden var vi fire mand i Katalysator, som dengang var et klassisk PR- og kommunikationsbureau. Generalister af Guds nåde, hvis jeg skal være ærlig. Vi besluttede os for, at der skulle ske noget andet, og vi bestemte os for at fokusere fuldstændig på inbound marketing og ikke mindst på HubSpot som marketing automation-platform. Det fokus har gjort en kæmpe forskel. I dag er vi 15 mand i Katalysator, og vi tør godt sige, at vi er Danmarks førende inbound-bureau. Nu er det tid til at tage det næste store skridt, og det gør vi med denne fusion,” fortæller Brian Stræde, CEO i Katalysator.

Katalysator har igennem knapt et år uformelt udvekslet erfaringer med svenske Doidea og norske Inbound Norway, og jo mere samarbejdet greb om sig, desto mere oplagt begyndte fusionen at virke.

Alle 3 bureauer er omtrent jævnbyrdige i størrelse og tæller tilsammen 43 medarbejdere. Både Doidea og Katalysator er HubSpot Diamond Partner, mens Inbound Norway er platin-partner, og dermed bliver det nye bureau blandt de største HubSpot-bureauer i Europa.

Samme fokus med flere muskler

Med fusionen får Katalysators kunder endnu bedre muligheder for at drive vækst gennem inbound marketing og salg, eftersom de nordiske søstervirksomheder tilføjer både ekstra kompetencer og muskler.

”Vi fokuserer fortsat på de mindre og mellemstore B2B-virksomheder, og vi vil stadig være den nære og lokale samarbejdspartner. Men vores kunder vil kunne mærke, at vi får større muskler, når det for eksempel kommer til webudvikling og integrationer mellem HubSpot og andre systemer. Samtidig får vi en række ganske rutinerede kolleger med stort kendskab til både inbound-metoden og den tekniske del samt naturligvis deres respektive markeder. Vi får virkelig gode mulighed for at hjælpe virksomheder med aktiviteter i flere nordiske lande,” siger Brian Stræde.

Vil åbne kontor i København

HubSpot er den største spiller på markedet for marketing automation-software, og Avidly vil – ligesom de oprindelige bureauer – tage udgangspunkt i netop HubSpot som platform. Den Boston-baserede virksomhed er vækstet voldsomt i de senere år, og vækst er også et nøgleord for Avidly. 

”Vores eksistensberettigelse er at hjælpe vores kunder med at vokse, og vi har naturligvis også vækstambitioner selv. På den korte bane har vi tænkt os at udvide i København. Derfor leder vi lige nu efter den helt rigtige profil til at åbne og drive københavnerkontoret. Eller endnu bedre: Et lille bureau med inbound i årerne, som kunne tænke sig blive en del af Avidly,” siger Brian Stræde. 

Fusionen er trådt i kraft, men indtil det fælles website er etableret, og den fælles identitet har fået et hjem, fortsætter de tre bureauer under deres hidtidige navne. De tre bureauer vil fortsat blive drevet lokalt, mens norske Ingunn Bjøru, CEO i Inbound Norway, får titel som COO og skal binde aktiviteterne sammen på tværs.

”Vi har den store fordel af at kunne række på erfaringer fra alle tre markeder, som vi kan bruge til at levere bedre ydelser samlet set. Det er allerede flere af de virksomheder, vi taler med, som har ambitioner om at ekspandere deres marketingaktiviteter til resten af Skandinavien, og det har vi stærke muligheder for nu,” siger Ingunn Bjøru. 

For yderligere information: WeAreAvidly.com