Lær af de bedste: Top 10 virksomhedssider på LinkedIn i 2013

11. december 2013

Af Brian Stræde om Sociale medier

Årsskiftet er sæson for kåringer, og det gælder også på de sociale medier. LinkedIn har netop kåret de 10 allerbedste virksomhedssider (Company Pages) på det sociale netværk i året, der næsten er gået.

LinkedIn har bedt sine brugere stemme om, hvilke sider der har inspireret og engageret dem mest i 2013, og i slidesharen nederst i denne artikel kan du se de 10 mest populære.

Der må næsten være sket en fejl i stemmeoptællingen, siden vi ikke selv har fået plads på top 10, men det skal nu ikke ødelægge den gode julestemning.

Vi bidrager i stedet med 5 pointer fra de hædrede virksomheder, som du kan bruge i forbindelse med statusopdateringer på jeres egen LinkedIn-side:

1. Fang opmærksomheden

Der er kamp om opmærksomheden i LinkedIns newsfeed, så gør som Dell og fang brugeren med opsigtsvækkende eller overraskende information.

Eksempel: ”Vidste du, at du kan bruge din tablet som metaldetektor?” som catchy introduktion til en artikel om seks anderledes måder at bruge en tablet.

2. Video virker

Video er fortsat et lidt uudnyttet medie på LinkedIn, men skaber typisk stor opmærksomhed. Four Seasons Hotels and Resorts deler videoer, der er med til at understøtte kædens brand – senest et sjovt sammenklip af alle de gange, hotelkæden er blevet nævnt i Hollywood-film.

3. Del også andres viden

At LinkedIn er et godt sted at dele sin viden og dermed synliggøre sin ekspertise, er ikke nyt, men det er stadig kun relativt få virksomheder, der benytter sig af det. Marketplace Mortgage gør det godt, og de husker, at det ikke kun er virksomhedens eget indhold, der kan deles – for eksempel ved at dele en video fra et andet site om ”10 hemmeligheder om at købe hus”.

4. Lister – jo, de dur stadig

Apropos ”10 hemmeligheder om at købe hus” – lister er godt, overskueligt og let fordøjeligt indhold. Og selv om formlen er meget udbredt, så er den det af en grund – den virker!

(Lige nu læser du for eksempel en artikel, som er baseret på en liste.)

En af de virksomheder, der benytter sig af det i stor stil, er NPR, for eksempel med opdateringer som: ”45 karriereråd, der får dig til tops”.

Brug billeder5. Husk billeder

Visuelt stærke opdateringer skaber større engagement end opdateringer i ren tekst. Hvis du linker til et website, følger der ofte et billede med, men det kan være en fordel at lægge et andet og mere opsigtsvækkende billede på. Det er AppleOne Employment Services gode til.


(I øvrigt: Hvis du vil se, hvordan vi selv gebærder os på LinkedIn, kan du følge os lige her.)

 

Top 10 Company Pages i 2013: