Nye features fra HubSpot: Bedre salgsværktøjer og en helt ny kundeplatform

9. oktober 2017

HubSpot Customer Hub Inbound 2017-633422-edited.jpg

Af Jytte Müller om HubSpot

HubSpot har netop løftet sløret for en række nye features og produktopdateringer. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi er rimelig meget oppe at køre over flere af dem. Og det bør du også være, hvis du er HubSpot-bruger. Der er flere godter iblandt, som mange af os har gået og drømt om i lang tid – til både salg, marketing og kundeservice.

Hvad er nyt? Hvad kommer snart? Vi har samlet de vigtigste features herunder.

Nyt og bedre Sales Professional

For tre år siden lancerede HubSpot deres gratis CRM-system HubSpot CRM Free. Selvom det i sin nuværende version allerede er blevet et af verdens førende CRM-systemer, har det uden tvivl haft en del hængepartier. Det rettes der op på nu. Den 1. november introduceres det helt nye Sales Professional.

Sælgere og salgschefer kan glæde sig til en række nye værktøjer, blandt andre:

  • Automatisering, workflows og smart features. I det nye Sales Pro kan der laves workflows, der opretter og håndterer deals, genererer og opdaterer tasks og leder leads rundt til de forskellige relevante personer i salgsteamet. Du kan desuden oprette smarte e-mail templates, tracke dokumenter og automatisere mødebooking og opfølgende aktiviteter i mødekalenderen.
  • Tilpassede dashboards og reports. Sælgere vil nu kunne oprette skræddersyede, individuelle dashboards og rapporter og eksempelvis kunne følge flere deal pipelines samtidig. På et og samme sted. Der bliver også forbedret indsigt i salgsaktiviteter på individuelt og teamniveau.
  • A.I. som en hjælpende hånd. Kunstig intelligens er en af de helt store stjerner i HubSpots satsninger. Nu og her udmønter det sig i følgende: Predictive lead scoring kvalitetssikrer værdien af dine leads baseret på tidligere erfaringer med lignende prospects. Du kan indstille HubSpot til at sende e-mails på det bedst mulige tidspunkt – baseret på, hvornår modtageren (eller lignende kontakter) tidligere har åbnet dine mails. Du kan desuden lade HubSpot prioritere, hvilke alerts du skal modtage.
  • Det bliver lettere at håndtere salgsteams. For hvert af dine salgsteams kan du oprette forskellige adgange, og du kan definere, hvad hvert team skal kunne se inde i systemet.

Prisen? Hvis du køber adgang til Sales Pro efter den 1. november, koster det dig 400$/md. for op til 5 brugere. Hvis du til gengæld er hurtig og gør det i oktober, koster det kun 50$/md. pr. bruger. Og det bliver det ved med at koste, også efter 1. november. Det betyder også, at hvis du i dag allerede har købt adgang til Sales Professional, så stiger prisen ikke for dig. Du får simpelthen bare alle de her features oveni.  

Nye Social Tools: Facebook Audience Sync og Lead Ads 

HubSpot er i forvejen godt gearet til publicering og monitorering på dine sociale kanaler. Men nu giver de den et nøk opad med helt nybyggede integrationer til Facebook: Audience Sync og Lead Ads.

Med Facebook Ads Audience Sync kan du målrette dine Facebook-annoncer til brugere, baseret på data fra HubSpot. Integrationen gør, at du kan synkronisere dine HubSpot contact lists til Facebook Audiences og ramme brugerne direkte på verdens største sociale netværk. Dine lists kan også udbygges med Facebook’s Lookalike Audiences. Sådan kan du ramme og konvertere målgrupper, der ligner dine bedste eksisterende kunder på en eller flere parametre.

Desuden, og her bliver det rigtig smart, synkroniserer dine smart lists automatisk med Facebook, så du slipper for at skulle opdatere kontakterne manuelt.

Facebook Lead Ads er allerede tilgængelig under HubSpot Marketing. Med denne funktion opretter du annoncer med sign up-formularer i Facebook – og det er noget, der ser ud til at konvertere ret godt i forhold til de fleste social features. Informationen på de leads, du indsamler her, ryger så direkte i HubSpot. 

Og til sidst, til de billedglade: Du har snart også mulighed for at lægge billeder på Instagram direkte fra HubSpot – på linje med de andre sociale kanaler, du allerede kan publicere til fra platformen. Denne funktion bliver snart tilgængelig i BETA-version under Social Tools.

Customer Hub: Et system til ”Delight”-fasen

HubSpot_nye_features_Inbound_2017.jpg

Vi har alle hørt, set og gennemtænkt inbound-metodikken utallige gange: Attract, Convert, Close & Delight. Hvor de første tre stadier har været fint supporteret af HubSpot’s eksisterende produktlinjer Marketing og Sales, har vi indtil nu skullet kigge langt efter tools, der understøtter indsatsen i Delight-stadiet. Men nu kommer der nye boller på suppen. I starten af 2018 lancerer HubSpot det tredje store område: Customer Hub.

Nu skulle det blive en leg at drive customer delight og customer success – med features som eksempelvis live chat, support tickets, håndtering af kundeforespørgsler, automatiserede NPS-målinger og videnscentre, der hjælper kunderne med at hjælpe sig selv.

Prisen er ikke meldt ud endnu, men vi lover at holde øje, som vi nærmer os den store lancering i starten af næste år.

Opdateret Campaign Reporting og Content Strategy

Og det stopper ikke her. Du kan for eksempel også glæde dig til det her:

  • Det nye Campaign Reporting giver dig et bedre og mere enkelt overblik over dine kampagner – hvilke generer flest leads? Hvilke aktiviteter fører til salg?
  • Når man tænker SEO i dag, er det ikke længere nok at tænke i søgeord og søgetermer. Det handler derimod om pillar pages og topic clusters. Du kan bruge Content Strategy-toolet til netop at strukturere dit indhold i topic clusters, der gør dit indhold meget mere spiselig og let at finde for søgemaskinerne. Du kan allerede nu finde Content Strategy i HubSpot.
  • SSL-certifikater har indtil videre kostet HubSpot-brugere 100 $/md. Det er nu ganske gratis!
  • Hvis du arbejder med E-handel, kan du glæde dig over, at HubSpot har bygget en ny, dyb integration med Shopify, der gør det lettere at samle al data på et og samme sted.
  • Er du udvikler, så bliver du nok lykkelig over at høre, at der kommer en lang række opdateringer til udviklerdelen, som gør dit liv meget lettere. 
Hent guiden